Java SE - Java Standard Edition 9 - Foundation

Kort om undervisningen

Kurset giver en solid introduktion til Java. Fokus er på selve Java-sproget, og kun de mest fundamentale programbiblioteker gennemgås. Gennem teori og praktiske øvelser opbygges en god forståelse for objektorienteret design. Efter kurset vil kursisterne være i stand til at forstå og skrive objektorienteret Java-kode i Java 9.

Indhold

  • Introduktion til Java-platformen og miljøet omkring Java
  • Gennemgang af klasser, objekter, konstruktører og metoder
  • Forgreninger og løkker
  • Fejlhåndtering med exceptions, såvel runtime som checked
  • Arrays og simple lister
  • Genbrug vha. arv og komposition
  • Interfaces og abstrakte klasser
  • Enumerations
  • Fundamentale programbiblioteker
  • Classpath og JAR filer
  • Lambda-udtryk og Optional
  • Introduktion til nyheder i Java 9

Forudsætninger

Det forudsættes, at deltagerne har erfaring med programmering i et andet sprog. Vi anvender Eclipse som udviklingsmiljø, men kendskab til dette kræves ikke. Hvis deltageren hellere vil anvende f.eks. NetBeans eller IntelliJ kan dette også lade sig gøre. Der er Windowsmaskiner til rådighed i kursuslokalet, men den enkelte deltager er velkommen til at medbringe egen laptop med Linux, Windows eller iOS.

Målgruppe

Kurset er designet til programmører, som skal i gang med Java, og som har lidt eller ingen erfaring med Java programmering. 

Efter kurset kan deltageren

  • Læse Java kildekode og forstå semantikken i overordnede træk
  • Skrive simple Java-klasser, inkl konstruktører, felter, relationer, metoder og main-metode
  • Bruge Eclipse til at oprette pakker, klasser og interfaces, samt eksekvere koden
  • Rette syntatiske fejl i Java-kode
  • Anvende løkker og betingelser
  • Anvende datastrukturer som arrays og lister
  • Anvende nedarvning og interfaces
  • Anvende klasser fra Javas API - såsom String og Math
  • Anvende enumerations
  • Kaste og gribe Exceptions, samt identificere hvor runtime fejl er opstået
  • Søge information i Javas API
  • Benytte JShell til afprøvning af Java-kode

Kontakt gerne Lund&Bendsen ved hjælp af vores kontaktformular eller ring til telefon (+45) 33 861 861 for at høre nærmere.