Java FX - The JavaFX 2.0 platform - Introduction

Kort om undervisningen

JavaFX 2 er Oracles nye GUI toolkit hvor man har valgt at redesigne arkitekturen samt konvertere til en ren Java API. Oracle har inkorporeret brug af CSS filer, hvilket betyder at grafiske tilpasninger er gjort let tilgængeligt, og man kan nemt sikre sig et konsistent udeseende på tværs af de tre store operativsystemer (alle burde være fuldt ud understøttet inden udgangen af 2012). Det er også blevet nemmere at separere det grafiske layout fra forretningslogikken, da JavaFX har lært fra f.eks. Windows WPF og har gjort det muligt at beskrive layoutet vha. XML filer. Alt grafik er nu hardwareaccelereret og teknologien tilbyder muligheden for at producere mange forskellige charts, bruge avanceret animationer eller udvikle 2d/3d grafik. Oracle satser stort på teknologien hvilket gør JavaFX til en fornuftig beslutning, specielt da man har mulighed for at integrere teknologien i eksisterende Swing/SWT komponenter.


På dette oplæg vil jeg kortfattet gennemgå den bagvedliggende arkitektur samt demonstrere hovedkoncepterne i det nye framework. Det bliver et levende show hvor der vil være mulighed for at påvirke indholdet samt stille spørgsmål. 

Indhold

  • Introduktion til den overordnet arkitektur
  • Hurtig gennemgang af de interessante komponenter i JavaFX 2
  • Indsigt i konceptet "binding"
  • Kort om trådhåndtering samt baggrunds offloading
  • Eksempel på FXML, CSS styling og brugen af et scripting sprog i sit layout
  • Eksempel på hvordan man kan integrere JavaFX 2 med Swing

Forudsætninger

Kurset kræver ingen særlige forudsætninger.

Målgruppe

Oplægget henvender sig til javaudviklere der kortfattet vil høre om de nye og interessante nyheder omkring udviklingen af javaFX toolkit. Det er en appetitvækker til vores nyoprettet JavaFX 2 kursus. Er du interesseret i GUI frameworks, eller skal du udvikle/vedligeholde en GUI applikation, så er oplægget et udmærket valg for at samle viden eller tilfredsstille din nysgerrighed.

Videre forløb

Hvis oplægget vækkede din appetit så overvej vores nyoprettet JavaFX 2 kursus, Java FX - The JavaFX 2.0 platform - Foundation.

Du kan med fordel kombinere overstående med vores Swing kursus, Swing - Swing GUI widget toolkit - Foundation

----------------------------------------------------------

Der vil blive serveret morgenmad og kaffe. 

BEMÆRK TIDSPUNKT: KL. 08.00 - 10.00

Eksempel fra materialet på Java FX - The JavaFX 2.0 platform - Introduction.

Kontakt gerne Lund&Bendsen ved hjælp af vores kontaktformular eller ring til telefon (+45) 33 861 861 for at høre nærmere.