RxJava - Introduktion

Kort om undervisningen

Performanceudfordringer i mange større danske enterprisesystemer forsøges først og fremmest løst i den relationelle database med optimerede views, forbrænding af data og optimizerhints. Nye features løses ofte med mere komplekse SQL-statements, som igen giver udfordringer for optimizeren i databasen.

Arkitekter og leads er bekymrede for at slippe "udviklerne" løs på parallelisering, da alle ved, det er svært, (især debugging og incident håndtering).

RxJava er et bud på et library, som kan mixes ind i et eksisterende systemkompleks. Det er mest elegant med Java 8, men det virker også med Java 7. Det tilbyder en sammenhængende og gennemprøvet model for håndtering af parallelitet (reactive streams), der indkapsler en del af de problemer, som parallelitet fører med sig.

Indhold

Denne introduktion kommer ind på, hvad "reactive streams" konkret er for en størrelse, samt hvordan det kan være et interessant alternativ til parallelisering overfor f.eks. java.util.concurrent.

Inspireret af typiske udfordringer i hverdagens arbejdsopgaver gør RxJava Introduktion brug af en række eksempler til at belyse, hvordan RxJava kan assistere udviklerne med at undgå performance-problemer ved parallelisering. Der vil iblandt være eksempler på parallelisering af databaseopslag, webservicekald, samt eksempler på hvordan man kan kombinere RxJava med microservices.

Forudsætninger

Kurset kræver ingen særlige forudsætninger.

Målgruppe

Udviklere og arkitekter, som overvejer at benytte RxJava i deres arbejde, og som gerne vil have et overblik over nogle af mulighederne, fordelene og begrænsningerne ved RxJava.

Efter kurset kan deltageren

Efter oplægget har deltageren en overordnet forståelse af RxJava og er i stand til at bedømme, hvorvidt det er relevant for løsningen af deres arbejdsopgaver. 

Kontakt gerne Lund&Bendsen ved hjælp af vores kontaktformular eller ring til telefon (+45) 33 861 861 for at høre nærmere.