
Java EE - Java Enterprise Edition 5 - Introduction
Kort om undervisningen
Java Enterprise Edition (Java EE) er en af de mest udbredte platforme til enterprisesystemer. Det er en moden og kompleks platform, som spænder fra data-håndtering (JPA) til forretningslogik (EJB) og videre til integration via Web Services (JAX-WS) og web-applikationer (Servlets, JSP og JSF), management af komponenter (JMX) og integration med Kø-systemer (JMS). I dette inspirationsoplæg giver vi et overblik over denne rige platform og gennemgår de enkelte teknologiers rolle, idet hver enkelt teknologi præsenteres med fokus på dens rolle i helheden.
Indhold
- Hvad er et enterprisesystem?
- Kernebegreber: komponenter, containers, tiers
- Samspil mellem enkeltteknologier og hele Java EE-platformen
- Typiske Java EE-baserede arkitekturerer
- Web-interfaces vha. Servlets, JSP og JSF
- Forretningslogik vha. EJB
- Persistens vha. JDBC og JPA
- Netkommunikation vha. RMI og JMS
- Web services via JAX-WS
I løbet af oplægget gennemgår vi en sammenhængende applikation og forklarer hver teknologis rolle i applikationen. Oplægget giver deltagerne et overfladisk kendskab til Java EE 5, og et godt beslutningsgrundlag for at vurdere om et Java EE-kursus er en god investering.
Forudsætninger
Kurset kræver ingen særlige forudsætninger.Målgruppe
Oplægget henvender sig til udviklere eller andre med java-programmeringsbaggrund, som skal i gang med Java EE - eller har arbejdet med platformen og ønsker en bedre forståelse, fx ved at tage et Java EE-kursus.
Videre forløb
Efter oplægget har deltageren en overordnet forståelse af Java EE-platformen og de enkelte teknologiers formål og overordnede virkemåde. En naturlig fortsættelse er at tage kurset 'Introduktion til Java EE', som går meget mere i dybden og indeholder praktiske øvelser.
--------------------------------------------------
Der vil blive serveret kaffe og morgenmad.
BEMÆRK TIDSPUNKT: KL. 08.00 - 10.00
Kontakt gerne Lund&Bendsen ved hjælp af vores kontaktformular eller ring til telefon (+45) 33 861 861 for at høre nærmere.