Introduktion til udvikling med Java EE 6

Kort om undervisningen

Java EE 6 platformen forener mange af de bedste ideer og principper fra Java-verdenen til en sammenhængende, nyskabende og produktiv platform for enterprise-applikationer. Kursets formål er at give deltagerne et bredt overblik over hele platformen. Kurset introducerer adskillige af teknologierne i Java EE, idet hver enkelt teknologi præsenteres med fokus på dens rolle i den samlede helhed.

Indhold

  • Gennemgang af udfordringer når man laver enterprisesystemer
  • Samspil mellem enkeltteknologier og hele Java EE 6 -platformen
  • Arkitekturprincipper i Java EE 6
  • Contexts and Dependency Injection (CDI)
  • Anvendelsesmuligheder for Java EE 6
  • Typiske Java EE-baserede arkitekturer
  • Web-interfaces vha. JSF 2
  • Forretningslogik vha. EJB 3.1
  • Persistens vha. JPA 2
  • Validering med Bean Validation 1.0
  • Web Services med JAX-WS
  • RESTful services vha. JAX-RS
  • Introduktion til Servlets 3 og JSP 2.2
  • System-services som transaktioner, sikkerhed, clustering mm.

Forudsætninger

Det forventes, at deltageren har kendskab til emnerne dækket i kurset Videregående Programmering med Java 6.

Målgruppe

Kurset henvender sig til Java-udviklere, der skal i gang med at udvikle enterprise IT-systemer vha. Java EE 6-platformen og arkitekter, der har brug for et overblik over Java EE 6. Med kurset opnås et bredt overblik over hele platformen, inden man evt. begynder at specialisere sig i udvalgte teknologier.

Efter kurset kan deltageren

  • Placere Servlets, JSP, JSF, EJB session/entity/message beans i relevante tiers i en Java EE arkitektur
  • Benytte CDI til styring af Dependency Injection
  • Anvende JSF2 til opbygning af skærmbilleder og navigation
  • Skrive og annotere simple EJB session beans
  • Anvende JPA og Bean Validation til basal persistering og validering af objekter.
  • Anvende JNDI til registrering og opslag af ressourcer
  • Kalde op til en eksisterende web service ved hjælp af Soap UI og Java-stubbe
  • Annotere Java klasser og implementere en web service provider eller RESTful Service

Videre forløb

Efter kurset har deltagerne opnået et bredt - men ikke særligt dybt - overblik over Java EE-platformen. Vi har endnu ikke standardkurser, der går i dybden med de enkelte teknologier i Java EE 6 stakken, men vi arrangerer gerne mentoring eller workshops i emnerne.

Kontakt gerne Lund&Bendsen ved hjælp af vores kontaktformular eller ring til telefon (+45) 33 861 861 for at høre nærmere.