Overblik over Java EE for ikke-teknikere
Kort om undervisningen
Java Enterprise Edition (Java EE) benyttes som teknologisk platform i mange virksomheder. Java EE er en omfattende platform, og det kan være svært for ikke-teknikere at finde hoved og hale i alle de begreber, som teknikerne bruger. Kurset vil give deltagerne et overblik over, hvad Java EE-platformen er for noget, og gøre det nemmere at forstå og deltage i debatten om de tekniske muligheder og udfordringer.
Indhold
- Forklaring af begreber som sprog, værktøjer, platforme, databaser, web osv.
- Overblik over bestanddelene og deres samspil i Java EE-platformen
- Udfordringer når man laver enterprisesystemer
- Anvendelsesmuligheder for Java EE
- Hvad karakteriserer Java som udviklingsplatform
- Styrker og svagheder ved Java EE (fx set i forhold til .NET)
- Hvad er hot og hvad er not indenfor Java?
- Hvad er forskellen på en Java EE-udvikler og en arkitekt
- Hvilke kompetencer er relevante set i forhold til at bruge Java EE?
- Hvor er Java EE på vej hen?
Forudsætninger
Deltagelse på kurset kræver ingen særlige forudsætninger.
Målgruppe
Kurset er designet til ikke-teknikere, som oplever et behov for at vide mere Java EE-platformen. Kurset henvender sig fx til HR-afdelinger, der står for rekruttering og/eller kompetenceudvikling af teknikere, til tekniske afdelingsledere og projektledere, til ikke-teknikeren der deltager i udviklingsprojekter, samt beslutningstagere der er med til at afgøre, i hvilket omfang man vil satse på Java EE-platformen.
Efter kurset kan deltageren
- Bruge korrekt terminologi om komponenter i Java EE
- Placere forskellige Java komponenter i en EE arkitektur
- Redegøre for hvilke opgaver de enkelte komponenterne typisk anvendes til
- Komme med et bud på en arkitektur som løsning på en given udfordring
- Identificere udfordringer ved brug af Java EE
Eksempel fra materialet på Overblik over Java EE for ikke-teknikere.
Kontakt gerne Lund&Bendsen ved hjælp af vores kontaktformular eller ring til telefon (+45) 33 861 861 for at høre nærmere.