JS - Dart - Foundation

Kort om undervisningen

Dart er et relativt ungt programmeringssprog, der er skabt og vedligeholdt af Google. Dets oprindelige mål var at konkurrere med JavaScript som et sideløbende alternativ i browseren. Gennem sprogets levetid har det i stedet udviklet sig til full-stack sprog med fokus på typer, analyseværktøjer og missions-kritiske applikationer. Sproget har de seneste år vundet indpas på netop dette marked og har nydt godt af massive investeringer fra Google selv.

Indhold

Kurset er ment som en introduktion til Dart som full-stack sprog og vil derfor gennemgå emner inden for udviklingen af alle arkitektoniske lag i en web-applikation; klient, server, middleware samt tests - efter kursisternes interesse og forudsætninger.

  • Overblik over Dart sproget. Grammatik og syntaks
  • Designfilosofien omkring sproget. Opsætning af nye projekter med bl.a. stagehand
  • Den asynkrone samt reaktive programmeringsmodel med streams og Futures
  • Dart på klient-siden (browser). HTML/CSS, WebSockets, REST og debug værktøjer
  • Dart på server-siden (servere og CLI-værktøjer)
  • Oversættelse af Dart til JavaScript
  • Unit testing af klient, server og delte libraries
  • Opbygning af full-stack applikation, der efter kurset kan tjene som skelet-projekt for andre projekter

Forudsætninger

Det forventes, at deltagerne allerede har kendskab til programmering, HTML/CSS, og meget gerne web-programmering i andre sprog.

Målgruppe

Udviklere med interesse for typesikker webudvikling, samt automatiserede tests of full-stack udvikling.

Efter kurset kan deltageren

 

  • Opsætte, programmere og vedligeholde Dart kodebaser.
  • Kende til Dart test frameworket
  • Udvikle og debugge web applikationer med Dartium browseren
  • Bruge dartanalyzer værktøjet til øge robustheden af en Dart kodebase og som generelt udviklingsværktø
  • Benytte asynkrone Dart sprogkonstruktioner til, blandt andet, brugerfladelogik

 

Kontakt gerne Lund&Bendsen ved hjælp af vores kontaktformular eller ring til telefon (+45) 33 861 861 for at høre nærmere.