NoSQL - Cassandra og Spark - Foundation

Kort om undervisningen

Cassandra er en distribueret, skalerbar NoSQL-database til løsninger med fokus på skrivning og en høj tilgængelighed. Spark er en cloud-løsning til parallel eksekvering af distribuerede data. Disse er to blandt mange komponenter der i dag anvendes inden for BigData-løsninger.
Dette hands-on kursus introducerer begge teknologier set fra en Java-udviklers synspunkt.

Indhold

Moderne BigData-løsninger kræver nye værktøjer til processering og persistens. Cassandra er en såkaldt ’wide-row’ database, som tilgodeser mange skrivninger, mens Spark er et framework til data-behandling i en distribueret cloud-løsning. Via korte oplæg og praktiske øvelser gennemgår vi disse emner og bringer dem til anvendelse.
Kurset indeholder:

  • Introduktion til BigData, Cassandra og Spark
  • Introduktion til Cassandra og Cassandras datamodel
  • Cassandra-programmering i Java
  • Distribueret databehandling, batch og real-tid
  • Introduktion til Spark
  • Spark-programmering i java
  • Cassandra og Spark integration
  • Spark mikrobatch processering med Spark Streaming

Kurset er opbygget omkring et enkelt gennemgående eksempel i øvelserne.

Forudsætninger

Udviklere med et godt kendskab til Java, herunder Collections og anonyme klasser. Kurset anvender Java SE 8 og forudsætter derfor også kendskab til Streams og lambda-udtryk.
Kurset Java SE - Java Standard Edition 8 - Upgrade kunne være en god baggrund, men er ikke noget krav.

Målgruppe

Java-udviklere, der ønsker et praktisk, grundlæggende kendskab til BigData-løsninger.

Efter kurset kan deltageren

  • Redegøre for Cassandras rolle i NoSQL-sammenhænge
  • Beskrive den grundlæggende datamodel i Cassandra
  • Bruge Cassandra fra Java
  • Redegøre for Sparks funktionelle datamodel
  • Anvende Cassandra og Spark til løsninger med store datamængder.

Kontakt gerne Lund&Bendsen ved hjælp af vores kontaktformular eller ring til telefon (+45) 33 861 861 for at høre nærmere.